© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Ditlev Nielsen Nøkkentved | Dansk bygningsingeniør og professor Født lørdag den 3. december 1892 i Tranekær, Langeland Død fredag den 23. marts 1945 i København |
Mini-biografi: Var søn af en læge, blev 1910 student og 1915 cand.polyt. som bygningsingeniør, lærte praktisk byggearbejde ved bl.a. dige anlæggene på Lolland og siden som selvstændig entreprenør. Christian Nøkkentved blev 1917 ansat som ingeniør ved Christiani & Nielsen, assisterede tillige ved undervisningen i bygningsstatik på Polyteknisk læreanstalt. Grundlagde sammen med civilingeniør Svend Friis Jespersen i 1924, en rådgivende ingeniørvirksomhed, der kom til at stå for projekteringen af en flere kendte bygninger som Berlingske Tidendes hus, A/S General Motors fabrik og Nationalmuseet, 1926 fik firmaet 2. præmie i konkurrencen om en højbro over Københavns havn. Nøkkentved erhvervede 1924 den tekniske doktorgrad på afhandlingen Beregning af Pæleværker, der udkom på tysk 1928, blev samme år udnævnt til professor i bygningsstatik, stålkonstruktioner og brobygning. Nøkkentved projekterede siden de bærende konstruktioner i Masnedøværket og Københavns Radiohus. Udførte sammen med professor Johan Irminger, adskillige modelforsøg, der havde til formål at udforske vindpåvirkningen af bygværker, forsøgene resulterede i Wind-pressure on buildings I-II. Nøkkentved udgav tillige Ledninger og Master og Teknisk Statik I, udarbejdede normer for bygningskonstruktioner inden for Dansk ingeniørforening, deltog i planlæggelsen af byggeforskningsinstituttet, var formand for Dansk selskab for bygningsstatik og medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber. Udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|