© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Rasmussen | Dansk direktør Født onsdag den 21. august 1901 i Hammel, Favrskov Død onsdag den 2. maj 1973 |
Mini-biografi: Var søn af en musiker, fik efter skoletiden en grundig uddannelse inden for hotelbranchen, først herhjemme og siden i udlandet. Blev 1930 administrerende direktør for A/S Grand Hotel i Odense, 1949 for A/S Hotel d'Angleterre på Kongens Nytorv i København, varetog denne stilling til 1968. Christian Rasmussen var gennem 11 år leder af Håndværkerforeningens restaurant og selskabslokaler, sad i adskillige år som medlem af bestyrelsen for Odense Turistforening og som formand for Restaurationsindustriens lærlingeskole i Odense samt for Hotelværtforeningen i Fyens Stift, var medlem af hovedbestyrelsen for Centralforeningen for Hotelvært- Og Restauratørforeningen i Danmark og for International Hotel Association. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog samt Ridder af hhv. Finlands hvide Roses Orden og Den Siamesiske (Thailandske) Kroneorden. |
|