© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christian Preben Emil Sarauw | Dansk forfatter, filolog, germanist og professor Født tirsdag den 19. september 1865 på Petersværft, Langebæk, Vordingborg Død søndag den 22. november 1925 i København |
Mini-biografi: Var søn af en skovrider, blev i 1883 student fra Herlufsholm, 1889 cand.mag. og forsvarede år 1900 afhandlingen Irske Studier for en doktorgrad. Virkede som lærer ved Gregersens Skole 1885-92, ved Frederiksberg Latin- og Realskole 1887-1902, var 1903 translatør i tysk, ansat ved Købmandsskolen 1901-08 og ved Københavns Sprog-konservatorium 1901-06. Christian Sarauw blev i 1908 docent i tysk sprog og litteratur ved Københavns Universitet og fik i 1916 titel af professor. Var medlem af Videnskabernes Selskab, skrev flere lærebøger og adskillige afhandlinger fra den homeriske tekstkritiks, den keltiske, slaviske og semitiske sprogforskningsområde i danske og udenlandske tidsskrifter. Interesserede sig særligt for Goethe og offentliggjorde 1918, i Videnskabernes Selskabs Skrift: "Die Entstehungsgeschichte des Goethischen Faust" og året efter "Goethes Augen" samt "Goethe's Faust i Aarene 1788-89". Disse vandt stor anerkendelse - også i Tyskland, som selvstændige, dybtgående studier, der kunne bidrage til Goethe-forskningen. Sarauw udgav desuden Niederdeutsche Forschungen og Das niederdeutsche Spiel von Theophilus. Sad som generalsekretær ved Orieiitalistkongressen 1 i København i 1908 og som medlem af Translatør-eksamenskommissionen. Var bror til politikeren Elna Munch og museumsmanden Georg Sarauw. |
|