© www.gravsted.dk 2003, 2025
| Sir Christopher Frank Carandini Lee  | Britisk skuespiller Født lørdag den 27. maj 1922 i Belgravia, London, England Død søndag den 7. juni 2015 i Chelsea, London, England |
Mini-biografi: Var søn af en militærmand, flyttede ved forældrenes skilsmisse med moderen til Schweitz og stod som dreng for første gang på en scene, som Rumleskaft i brødrene Grimms eventyr. Kom tilbage til England, gik på Wellington College og studerede oldgræsk samt latin, men måtte af økonomiske årsager forlade studierne som 17årig og tage arbejde som kontorassistent. Var under 2. verdenskrig tilknyttet Royal Air Force og afsluttede som flyverløjtnant. Talte flydende fransk, italiensk, tysk og arbejdede efter krigen med at opspore nazistiske krigsforbrydere samt afhøre dem. Christopher Lee begyndte sin filmkarriere i 1948, var derefter med i mere end 200 film og adskillige tv-produktioner. Spillede ofte gyser- samt skurkeroller, bl.a. Dracula, Frankensteins monster, skurken Scaramanga i James Bond-filmen Manden med den gyldne pistol, spillede også Sherlock Holmes, Saruman i Ringenes Herre, grev Dooku i Star Wars og lagde stemme til Thor samt Odin i den tyske version af den danske tegnefilm Valhalla. Havde en god stemme, indspillede flere albums og var som 91årig den ældste person, der røg ind på den amerikanske hitliste med sin heavy metal-julesang "Jingle Hell". Lee blev udnævnt til Commander of the Order of the British Empire. Var fra 1961 gift med den danske model Birgit Krøncke. |

|