| Mini-biografi: Var søn af jævne folk, voksede op i København, blev i 1744 student samtidig med Iver Als, som siden blev hofmaler. Christoffer Pauli Rose ville gerne være skuespiller og begyndte at optræde ved interimsscenerne, kom siden til teatret på Kongens Nytorv, spillede på åbningsaftenen i december 1748: Valerius i Dobleren og markis Lisimon i De tre Rivaler, fremsagde sandsynligvis også prologen. Blev oplært i fransk teaterstil, førte sig selvbevidst og elegant, havde et smukt ansigt, fyrige øjne, en behagelig stemmes og var som skabt til elskerroller. Var af samme skuespillertype som Nicolai P. Nielsen, opfarende og lidenskabelig, men med en glød i stemmen, der kunne fremkalde tårer. Blev beundret af bl.a. biskop J.P. Mynster samt Knud Lyne Rahbek, men var ikke lige populær hos alle, blev af skuespilleren Frederik Schwarz kaldt svulstig og opblæst, af teaterchefen H.W. von Warnstedt: modbydelig og betegnedes af Ludvig Holberg som uordentlig. Rose begyndte i 1778 som instruktør, mere af navn end af gavn, blev med årene lidt fedladen, optrådte stadig og kunne på en god aften imponere selv Peder Rosenstand-Goiske. Stod sidste gang på scenen i 1784, blev samme år hædret ved en mindefest på skuespillernes initiativ. Far til skuespiller Mette Marie Rose. |
Nicolai Kirke, København (gravsted nedlagt/findes ikke)