© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Christopher Theodor Friedenreich Hage | Dansk købmand, skibsreder og politiker Født tirsdag den 9. marts 1819 i Stege, Møn Død torsdag den 9. maj 1872 i Bellagio, Italien |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, begyndte som 18årig at arbejde i handelshuset Puggaard & Hage i Nakskov, der især beskæftigede sig med kornhandel og skibsrederi og vel nok var en af Danmarks største provinsforretninger på den tid. Forretningen blev ledet af broderen Alfred Anton Hage og da denne rejste til rejste til København overtog Christopher Theodor Friedenreich Hage ledelsen, blev siden partner i dette handelshus, i firmaet H. Puggaard & Co. i København og overtog senere også ledelsen af C. Hage & Søn i Stege, som var stiftet af faderen. Hage deltog ved siden af erhvervsvirksomheden i politik, blev 1857 medlem af borgerrepræsentationen i Nakskov, var formand i en del år og kom til at spille en fremtrædende rolle i byens kommunalpolitik, sad hele livet som medlem af byrådet og var udnævnt til engelsk konsul. Var desuden formand i bestyrelsen for byens gasværk og medlem af havnebestyrelsen. Hage flyttede 1871 til Bellagio i Italien på grund af sit svigtende helbred og døde her året efter. Var far til minister Christopher Friedenreich Hage. |
|