|
© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Immanuel Scharling  | Dansk forfatter, teolog, biskop og professor Født fredag den 3. januar 1879 på Frederiksberg
Død mandag den 13. august 1951 i Gentofte |
| Mini-biografi: Var søn af professor Henrik Scharling, blev student 1897, studerede teologi på Københavns Universitet og vandt 1901 en guldmedalje på en afhandling om de yngste profetskrifter, blev cand.theol. 1904. Rejste 1905 ud for at studere i Tyskland, Schweiz, Italien, Holland og England, fortsatte fra 1908 sit teologiske arbejde og satte sig ind i kirkeforståelse og forskellige kirkesamfunds lære. Carl Immanuel Scharling virkede som lærer ved Det danske missionsselskabs skole og ved N. Zahles faglærerinde kursus, samlede sine studier om den ældste kristendom og dens forhold til samtidens religiøse bevægelser. Blev 1917 dr.phil. på afhandlingen Ekklesiabegrebet hos Paulus og dets Forhold til jødisk Religion og hellenistisk Mystik. Fik samme år kaldet som sognepræst i Tostrup, deltog ivrigt i kirkens praktiske tjenester som søndagsskole og studenterbevægelse og gjorde ofte Grundtvigs og H.L. Martensens tanker til genstand for overvejelser og debat. Scharling blev 1927 formand for menighedskonventet, 1928 censor ved teologisk embedseksamen, 1929 redaktør af tidsskriftet Kirken, 1930 stiftsprovst i Ribe, 1937 domprovst i Roskilde og var i årene 1939-49 biskop i Ribe. Udgav som forfatter bl.a. Den historiske Jesus, H.L. Martensen, hans Tanker og Livssyn og Apostlenes Gerninger. Var Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt Kommandør af 2. grad. |
|
Assistens Kirkegård, København 2013