© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Carl Joakim Brandt | Dansk forfatter, teolog, præst og litteraturhistoriker Født fredag den 15. august 1817 i Nyborg Død fredag den 27. december 1889 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Var søn af en russisk vicekonsul, gik i Nyborg Skole, blev dimitteret 1835, arbejdede en tid som huslærer begyndte at studere teologi og tog kandidateksamen 1841, blev 2 år senere ansat som lærer ved Vajsenhuset. C.J. Brandt begyndte 1845, sammen med sin svoger, præsten Rasmus Fenger, at udgive ugebladet Dansk Kirketidende. Brandt arbejdede med kirke- og litteraturhistorie, fik 1851 offentlig understøttelse til en rejse til Stockholm og Uppsala, for at benytte de gamle danske håndskrifter, der befandt sig her. Havde 1848 været med til at stifte Selskabet for Danmarks kirkehistorie og deltog 1853 i stiftelsen af Den danske forening. Brandt blev 1856 forstander for Grundtvigs Højskole i Marienlyst, var i året 1868-69 medlem af den sidste kirkekommission, efterfulgte 1872 Grundtvig som præst ved Vartov. Var medudgiver af flere nye salmeudgivelser, som Psalmer og aandelige Sange, Salmer og Sange for Børn, bistod Grundtvig med 2. udg. af Sang-Værket og stod bag forslaget til Salmebog for Kirke og Hjem. Udgav sammen med Ludvig Helweg tobindsværket Den danske Psalmedigtning med 1107 danske salmer fra middelalder til Grundtvig, senere kom Vore danske Kirke-Salmebøger fra Reformationstiden til Nutiden og Udvalg af Hans Chr. Sthens Salmer og aandelige Rim. Brandt blev 1869 Ridder af Dannebrog. |
|