| Mini-biografi: Gik på Kunstakademiet 1964-71, med Gottfred Eickhoff og Dan Sterup-Hansen som lærere. Studierejser til Italien, Holland, Grækenland, Tyrkiet, Iran og Pakistan, med ophold på Det danske Akademi i Rom 1981-82 og 1983-84. Claes Birch var optaget af kunstens mulighed for at vække beskueren, til kamp mod det onde og destruktive, greb ofte til utraditionelle materialer, former og strukturer. Arbejdede sig efter akademitiden, væk fra de klassiske principper om komposition, mod et spændingsfyldt og uroligt udtryk. Typisk for denne frigørelse var eksperimenterne i 1967 med en skulptur blinde kan føle på, op gennem 1970'erne blev manifestationerne mere morbide. Værkerne fremstod som et digt om kampen mellem det syge og det sunde. I 1983 tog Birch fat på en trilogi: Fragmenter i en nuklear tid formidlede gennem brudstykker af marmor, zink, bronze og bladguld, som gav idéer om det, der måtte være tilbage efter paddehatteskyens ødelæggelser. Tutta Plastica består af kalejdoskopiske plasticmalstrømme og forureningens uoverskuelige konsekvenser var temaet i Fragmenter fra Verdenshavet, der omfattede henved 45 arbejder. I slutningen af 1980'erne vendte Birch tilbage til det geometriske og stabile. Udførte gavlrelieffer i flere byer og skulpturer på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup. |
Assistens Kirkegård, København 2005
