© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Claus Ebbe Bjørn | Dansk forfatter, lektor og historiker Født søndag den 8. oktober 1944 på Frederiksberg Død mandag den 18. april 2005 i Hørsholm |
Mini-biografi: Studerede på Københavns Universitet og var ansat som timelærer ved Rødovre Statsskole i seks år, blev mag.art. i historie 1970 og året efter ansat som amanuensis, senere lektor i landbohistorie ved Afdeling for Historie på Københavns Universitet. Havde en omfattende indsigt i Danmarks politiske historie i 1700- og 1800-tallets historie og var en glimrende formidler fik et større forfatterskab og delte gerne ud af sin viden ved foredrag i TV og radio. Var de sidste år tit gæst i TV for at kommentere ved de store kongelige begivenheder, som dronning Ingrids begravelse og kronprins Frederiks bryllup. Claus Bjørn var i to år formand for Landbohistorisk Selskab, redigerede tidsskriftet Fortid og Nutid 1975-85, flerbindsværket Det Danske landbrugs historie I-IV 1988-89 og behandlede selv perioden 1810-60. Skrev bl.a. Fra reaktion til grundlov - 1800-1850, Den gode sag: En biografi af Chr. D. Reventlow, Dengang Danmark blev moderne, Dansk udenrigspolitiks historie 3: Fra helstat til nationalstat samt biografien om den socialdemokratiske statsminister H.C. Hansen. |
|