© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Henning Claus Hermansen | Dansk filminstruktør, -fotograf, -producer og skuespiller Født fredag den 18. juli 1919 i København Død onsdag den 11. juni 1997 |
Mini-biografi: Var søn af en sporvognskonduktør, fik efter skoletiden en uddannelse som reklametegner og siden som filmfotograf hos Peer Guldbrandsen. Begyndte under besættelsen at lave kortfilm for bl.a. den danske modstandsbevægelse og rejste efter befrielsen 1945 ud i Europa for at filme ødelæggelserne efter krigen. Claus Hermansen blev i 1952 hædret med diplomer for to kortfilm på filmfestivalen i Venedig. Fik omkring 1957 ansættelse som producer ved Danmarks Radio, varetog stillingen i 15 år og lavede derefter film samt udstillinger for bl.a. Nordisk Råd. Skrev i 1947 manuskript, var instruktør og fotograf på undervisningsfilmen Bornholm - blade af jordens dagbog, fotograferede i 1954 gennem et "vindue", indsat i bugvæggen på kaniner til undervisningsfilmen Treatment of Intestinal Paralysis in Rabbits Observed Through an Experimental Abdominal Wall Window for kirurgen Edgard Schnohr, lavede for samme: Acute Infections of the Hand. Hermansen var instruktør på film om kappebavianer, pindsvin, rottebekæmpelse om Danmark under besættelsen samt på den første grønlandskproducerede film: Narsaq - ung by i Grønland, der var finansieret af Narsaq Kommune. Hermansen boede sammen med arveprins Knuds datter, Prinsesse Elisabeth i mere end 20 år. |
|