© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Claus Nielsen Vattrup | Dansk kyrassér Født 1783 - ( mangelfuld?) Død søndag den 24. februar 1861 i Thorning, Kjellerup |
Mini-biografi: I Blichers novelle E Bindstouw fortæller Rasmus Owstrup, hvorledes han som soldat ved Kyrassérregimentet, overtog den kloge og stærke hest Messingjens fra sin syge kammerat Claus Vattrup. Rasmus Owstrup er en fiktiv person, men Claus Vattrup var et rigtigt menneske, som Blicher kendte. Claus Nielsen Vattrup var bondesøn fra Vattrupgård i Thorning sogn. Efter sin tjeneste som kyrrassér i Napoleonskrigene overtog han sin fædrenegård og drev den til sin død. Vattrups eftermæle blev, at han var en hidsig og stridbar person, og at hans jordiske gods betød meget for ham. Det fortælles, at da Vattrup lå for døden, forlangte han hver dag at få alt sit sølvtøj lagt ud på sengen. Det er uklart, hvor meget Blichers historie om forbuden kærlighed, en bortførelse og en intelligent hest har med virkeligheden og med Claus Vattrup at gøre. Og hvorfor Blicher har benyttet denne virkelige og dengang endnu levende person til en lille birolle i sin fortælling. |
|