© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Maria Constanze Caecilia Josepha Johanna Aloisia Nissen f. Weber | Østrigsk operasanger Født tirsdag den 5. januar 1762 i Zell im Wiesental, Baden-Württemberg, Tyskland (gravsten: 6/1 1763) Død søndag den 6. marts 1842 i Salzburg, Østrig |
Mini-biografi: Faderen Fridolin Weber var musiker ved teatret i Mannheim. I vinteren 1777-78 opholdt komponisten Wolfgang Amadeus Mozart sig i Mannheim og boede her hos familien Weber. Mozart forelskede sig i datteren Aloisia, som var smuk og havde en ualmindelig god sangstemme, men hans far modsatte sig denne forbindelse. I 1781 boede Mozart igen hos familien Weber, som i mellemtiden var flyttet til Wien. Nu var Aloisia ude af billedet, i stedet forelskede han sig i lillesøsteren Constanze, som var knap så smuk, men også havde en god sangstemme. De blev gift i 1782 og levede lykkeligt sammen til Mozarts tidlige død i 1791. Som enke opretholdt Constanze en rimelig tilværelse ved at optræde som koncertsangerinde - ofte sammen med søsteren Aloisia. I 1797 lejede den danske diplomat Georg Nicolaus Nissen nogle værelser hos hende. Der opstod med årene et nært forhold mellem de to og i 1809 blev de gift. Året efter bosatte de sig i København, men da Nissen forlod statstjenesten i 1820 slog de sig ned i Salzburg. Også Constanzes andet ægteskab var lykkeligt. Det er i høj grad Constanzes og Nissens fortjeneste, at Mozarts liv og virke blev kendt. Var kusine til komponisten Carl Maria von Weber. |
|