© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Conrad Peter Julius Krebs | Dansk skolebestyrer, -grundlægger og professor Født søndag den 2. juli 1809 i København Død lørdag den 13. november 1880 i København |
Mini-biografi: Blev student fra Horsens lærde Skole 1826, året før var faderen død og Krebs måtte ernære sig ved undervisning. Blev snart en anset lærer og var fra 1834 knyttet til Metropolitanskolen som inspektør, 1837 som timelærer, 1846 som adjunkt og 1858 som overlærer. Krebs havde glimrende pædagogiske evner med personlig interesse for sine elever, og da han 1871 ophørte som inspektør og året efter åbnede en forberedelsesskole, strømmede hans gamle elevers sønner til den. Tog sin afsked fra Metropolitanskolen 1877 og kunne nu helt bruge tid på sin egen skole, men døde tre år efter. Krebs' Skole var ikke tilknyttet nogen pædagogisk retning, men ville give eleverne et solidt bogligt fundament. Dette princip er videreført i dag, hvor lærerne stadig har metodefrihed. I 1996 havde den ca. 400 elever fordelt på 20 klasser fra børnehaveklasse til 9. klasse. Til dens mange traditioner hører, at hver klasse opkaldes efter en kendt person i dansk kulturhistorie. Kronprins Frederik og Prins Joachim gennemførte deres skolegang på Krebs' Skole. |
|