© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Curt Goetz f. Kurt Walter Götz | Tysk/Schweizisk forfatter, skuespiller og filminstruktør Født lørdag den 17. november 1888 i Mainz, Rheinland-Pfalz, Tyskland Død mandag den 12. september 1960 i Grabs, Werdenberg,Kanton St. Gallen, Schweiz |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, mistede faderen som 2årig, rejste med moderen til Halle og blev som 18årig student. Ønskede en scenekarriere, læste til skuespiller og fik sin debut i 1907 på Stadttheater Rostock. Kurt Götz optrådte 1909-11 på et intim teater i Nürnberg og var begyndt at skrive sine egne komedier, rejste til Berlin, optrådte på forskellige af byens teatre og kaldte sig nu Curt Goetz. Optrådte fra 1912 i adskillige stumfilm og begyndte snart selv at skive drejebøger til dem. Blev i december 1923 gift med skuespillerinden Valérie von Martens. Curt Goetz fik 1927 sin egen skuespillertrup og tog på turné med sine komedier. Rejste 1939 til Hollywood for at studere filmproduktion og blev her da 2. verdenskrig brød ud. Afslog en femårig kontrakt fra Metro-Goldwyn-Mayer og købte i stedet, sammen med hustruen en hønsefarm. Fik 1945 opført stykket The House in Montevideo på Broadway og stod selv på scenen sammen med hustruen. Stykket er to gange blevet filmatiseret: 1951 med ægteparret og 1963 med Heinz Rühmann og Ruth Leuwerik. Goetz betragtes som en af de bedste tyske komedieforfattere og sammenlignes ofte med George Bernard Shaw eller Oscar Wilde. Bosatte sig 1946 i Schweiz og siden i Liechtenstein. |
|