© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dan Mosheh Uzan | Dansk basketballspiller, fodboldspiller og dørmand Født torsdag den 2. juni 1977 i København Død søndag den 15. februar 2015 i København |
Mini-biografi: Havde dansk mor, israelsk far og gik i den jødiske Carolineskolen i København, blev siden cand.polit. fra Københavns Universitet og arbejdede bl.a. i SAS. Dan Uzan var 205 cm høj, begyndte at spille basketball som 19årig i Hørsholm 79ers, spillede tillige fodbold som målmand i den jødiske klub Hakoah i Herlev og deltog fem gange i den internationale jødiske olympiade: Maccabiaden, der afholdes hvert fjerde år i Israel. Natten mellem den 14. og 15. februar 2015 meldte Uzan sig frivilligt til at holde vagt ved et kulturhus bag Københavns Synagoge i Krystalgade i København, da der dagen før havde været et skudattentat ved Kulturhuset Krudttønden på Østerbro, hvor filmmanden Finn Nørgaard blev dræbt og tre politifolk såret. Gerningsmanden kom til synagogen 00.30, forsøgte at trænge ind i bygningen, hvor 80 personer var samlet til Bat Mitzva for en 21årig jødisk pige og dræbte Uzan med et skud i hovedet, 2 politifolk blev såret og gerningsmanden blev selv dræbt. Uzan blev velfortjent udråbt til helt, hædredes posthumt af den franske stat med æresmedaljen Médaille du Courage, blev af Berlingske kåret til "Årets Dansker" og fik oprettet Dan Uzans Mindefond til støtte for frivillige, der yder en særlig indsats. |
|