© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jens Lucas David Bretton-Meyer | Kgl. Dansk bygningsinspektør og arkitekt Født tirsdag den 12. januar 1937 i København Død søndag den 20. september 2015 i København |
Efterlysning: Vi mangler foto fra denne persons gravsted. Kan du hjælpe med et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - eller indgå i vores fotografkorps - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af bygningsinspektør Hans Bretton-Meyer, kom efter skoletiden i lære som tømrer og blev svend 1957, 1960 bygningskonstruktør og gik på Kunstakademiets Arkitektskole til 1964. Arbejdede for Arne Jacobsen og var tegnestueleder hos Henning Larsen ved færdiggørelsen af udbygningen af Freie Universität Berlin i det daværende Vestberlin. Blev 1976 ansat hos kongelig bygningsinspektør Preben Hansen, indgik som kompagnon med denne og arkitekt Preben Højmark i årene 1978-85. David Bretton-Meyer fik egen tegnestue 1985, var året før blevet udnævnt til kgl. bygningsinspektør og blev 1987 hof- og inventarinspektør. Gjorde restaurering af ældre bygninger til sit speciale, stod bl.a. for restaureringen af Den kgl. Mønt- og Medaljesamling på Nationalmuseet i København, af landstedet Søholm i Hellerup, der blev præmieret af Gentofte Kommune og Europa Nostra, stod for restaurering og ombygning af Kejsergade 2 i København til hovedsæde for Byggeriets Arbejdsgivere. Var medlem af retsudvalget i Danske Arkitekters Landsforbund, modtog 1982 en 2. præmie i konkurrencen om Kunstmuseet Trapholt i Kolding, 1998 en præmie fra Margot og Thorvald Dreyers Fond, fik samme år præmie fra Statens Kunstfond, deltog 1988 i en udstilling på L'Institut Français d'Architecture i Paris. Bretton-Meyer blev udnævnt til Ridder af Dannebrog. |
|