© www.gravsted.dk 2003, 2024
| David Kossoff | Engelsk skuespiller Født mandag den 24. november 1919 i London, England Død onsdag den 23. marts 2005 i Hatfield, Hertfordshire, England |
Mini-biografi: Var søn af en jødisk skrædder, fik en uddannelse som teknisk tegner, designede møbler og fly, studerede i fritiden til skuespiller. Fik sin debut på scenen 1942 på Unity Theatre i Spanish Village, et stykke om den spanske borgerkrig. Blev på dette teater tre år, skrev stykker og optrådte for folk, der søgte ly for luftangrebene. Blev da 2. Verdenskrig sluttede knyttet til BBC Repertory Company for de næste seks år, var med i adskillige hørespil, bl.a. science fiction serien Rejsen ud i Rummet. David Kossoff vendte tilbage til teatret i 1952 og spillede året efter sin glansrolle på Arts Theatre, som den samvittighedsplagede skrædder i The Bespoke Overcoat efter en roman af Gogol, gentog siden denne rolle på TV. Filmdebuterede i 1953 og fik med sin sans for komedie, roller i adskillige film, bl.a. i Peter Sellers filmen Musen der brølede. Spillede Sheriffen af Nottingham i tv-versionen af Robin Hood fra 1953, optrådte med eget materiale i et one-man show både i London, Adelaide og New York. Kossoff modtog i 1954 British Academy Film Award (BAFTA) for sin rolle i The Young Lovers. Da sønnen Paul døde i 1976 brugte Kossoff resten af sit liv på kampagner mod stoffer. |
|