© www.gravsted.dk 2003, 2024
| David Randall-MacIver | Britisk/Amerikansk arkæolog Født fredag den 31. oktober 1873 i London, England Død mandag den 30. april 1945 i New York City, New York, USA |
Mini-biografi: Var søn af en skibsreder, blev uddannet som arkæolog på Oxford Universitet, rejste i 1899 til Egypten for at arbejde ved udgravningen af Abydos, der var ledet af Sir Flinders Petrie og medvirkede ved afdækningen af farao Senwosret III's tempel. David Randall-MacIver blev i 1905 udnævnt til egyptologi-kurator ved Penn Museum ved Pennsylvania Universitet i Amerika, udgravede året efter Zimbabwe- ruinerne, skrev derefter Middelalderlige Rhodesia og hævdede heri at ruinerne var af ren afrikansk oprindelse og ikke som hidtil antaget var bygget af en gammel, forsvundet hvid civilisation. Randall-MacIver var 1907-11 leder af en ekspedition til Egypten samt Sudan, forlod derefter sin stilling for at virke som bibliotekar for Det Amerikanske Geografiske Samfund. Arbejdede som efterretningsofficer under 1. verdenskrig 1914-18. Rejste i 1921 til Italien, bosatte sig i Rom og koncentrerede sig om etruskisk arkæologi. Opholdt sig stadig i landet under 2. verdenskrig 1940-45 og bistod Amerikas krigsministerium i bestræbelserne på at bevare italienske monumenter fra ødelæggelse. |
|