© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Louise af Orléans f. Louise Marie Thérèse Charlotte Isabelle | Belgisk dronning 1832-1850 Født fredag den 3. april 1812 i Palermo, Sicilien, Italien Død fredag den 11. oktober 1850 i Oostende, Belgien |
Mini-biografi: Var datter af kong Ludvig-Filip af Frankrig, måtte mod sin vilje indgå i arrangeret ægteskab med Belgiens første konge: Leopold I, enkemand efter den britiske prinsesse Charlotte Augusta. Vielsen fandt sted 9. august 1832, Louise Marie blev herved Belgiens første dronning og opnåede med tiden folkets hengivenhed på grund af sin skønhed og sin generøsitet. Dronningen fik hver morgen rapporter om trængende familier, opsøgte trods sin generthed, flere af dem personligt for at trøste og give økonomisk hjælp, måtte af og til låne penge for at kunne finansiere sin velgørenhed, ofte uden at fortælle det til kongen. Louise-Marie lærte at holde af sin 22 år ældre mand og parret var lykkelige ved fødslen af deres første barn, Belgiens første kronprins, der blev opkaldt efter sin morfar. Kronprins Louis Philippe blev født 24. juli 1833 og døde 16. maj 1834 af betændelse i slimhinderne, 9 måneder og 22 dage gammel. Den nye kronprins Leopold fødtes den 9. april 1835, den 24. marts 1837 fødtes prins Filip, der siden blev far til Albert I og 7. juni 1840 kom prinsesse Charlotte, der blev kejserinde af Mexico, til verden. Louise-Marie døde af tuberkulose i det tidligere kongelige palads i Oostende, oktober 1850. |
|