© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Maud af Storbritannien f. Maud Charlotte Mary Victoria | Norsk dronning 1905-38 Født fredag den 26. november 1869 på Marlborough House, London, Storbritannien Død søndag den 20. november 1938 på Sandringham House, King's Lynn, West Norfolk, England |
Mini-biografi: Var datter af prinsen og prinsessen af Wales, siden Edward 7. og Alexandra, bedsteforældrene på fædrene side var dronning Victoria og prins Albert, på mødrene side Christian 9. og dronning Louise. Prinsesse Maud var en dygtig rytterske og skøjteløber, knap så god til det boglige, lærte sig dog lidt dansk og kunne tale et nogenlunde fransk. Var ofte med moderen og de to søstre på krydstogt til Middelhavet og Norge, og kom hvert år til Danmark for at deltage i de traditionsrige familiesamlinger på Fredensborg Slot, hvor den kommende ægtemand, fætteren prins Carl også var med. De giftede sig 22. juli 1896 på Buckingham Palace i London og fik derefter bolig i Bernstorffs Palæ, i Bredgade i København. Edward 7.'s bryllupsgave til datteren var villaen Appleton House ved forældrenes gods Sandringham House i Norfolk. Her blev parrets eneste barn, prins Alexander født 2. juli 1903. 1905 blev prins Carl valgt til konge af Norge, tog det gamle norske kongenavn Haakon, sønnen fik navnet Olav og 22. juni 1906 blev Haakon 7. og Maud kronet i Nidarosdomen i Trondhjem. Dronningen påtog sig en del sociale og kulturelle opgaver, tog ved begyndelsen af første verdenskrig initiativ til oprettelsen af Dronning Mauds Hjælpefond. |
|