© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Dusty Springfield f. Mary Isobel Catherine Bernadette O'Brien | Engelsk sanger Født søndag den 16. april 1939 i West Hampstead, North London, England Død tirsdag den 2. marts 1999 i Henley-on-Thames, Oxfordshire, England |
Mini-biografi: Var datter af en revisor, som resten af familien yderst musikalsk, lærte at synge og dannede 1958 sin første gruppe The Lana Sisters, sang to år efter sammen med sin bror Tom Springfield i The Springfields. Startede 1963 sin solokarriere med "I Only Want to Be With You", fik 1964 endnu et stor hit med "I Just Don't Know What to Do With Myself", kom 1966 på toppen af den britiske singleliste med "You Don't Have to Say You Love Me", der i USA opnåede en fjerdeplads på Billboard-listen. Dusty Springfield blev en af tidens mest populære britiske kvindelige sangere, med adskillige topplaceringer på hitlisterne i USA og Storbritannien. Sang 1967 Burt Bacharachs "The Look of Love", til James Bond-parodien Casino Royale, havde eget tv-show og fik 1968 et kæmpehit med "Son of a Preacher Man". Var en tid baggrundssanger for Elton John og Anne Murray, men fik i slutningen af 1980'erne comeback med popduoen Pet Shop Boys. De udgav 1987 "What Have I Done to Deserve This", Dusty Springfield fik siden selv et par hits med "Nothing Has Been Proved" og "In Private". Blev kort efter sin død optaget i Rock and Roll Hall of Fame i Ohio, USA. |
|