Mini-biografi: Var søn af en tysk sognepræst, gik i latinskole, rejste som 14årig til Tübingen for at studere teologi, læste derefter matematik og naturvidenskab i Altdor og blev 1712 magister. Blev 1724 kapellan i Stuttgart, 1726 superintendent i Schaumburg-Lippe, 1727 doktor i teologi i Helmstedt. Rejste til Holland, stiftede bekendtskab med flere frikirkelige samfund, bevarede resten af livet en forståelse for forskellige kristne kirker og trossamfund. Eberhard David Hauber fik 1746 kaldet som præst ved Petri Kirke i København, blev optaget i den tyske kulturkreds, som omfattede videnskabsmænd, digtere samt folk fra hoffet og adelen. Var en populær, lærd og beskeden præst, der deltog i frivilligt arbejde og modtog en del ros af biskop F. Münter. Hauber interesserede sig for naturvidenskab, kartografi og geografi, udgav allerede 1721 sit første geografiske arbejde, siden kom flere større og mindre værker, som sammen med et forslag til stiftelsen af et tysk geografisk selskab gav ham en plads i geografiens og kartografiens historie. Hauber studerede også heksevæsen og magi, udgav Biblioteca, Acta et Scripta Magica, et værk i 12 bind og siden Vernünftige und christliche Gedancken von den geistlichen Anfechtungen. Var medlem af Videnskabernes selskab og af flere lærde selskaber i udlandet, blev 1758 konsistorialråd. |