© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Edward 'Eddie' Ralf Skoller | Amerikansk/Dansk sanger, guitarist og entertainer Født søndag den 4. juni 1944 i St. Louis, Missouri, USA Død søndag den 27. august 2023 i København |
Mini-biografi: Var søn af en russisk-jødisk grosserer, havde en svensk mor og boede de første år af sit liv i USA. Familien flyttede til Danmark i 1950, forældrene blev skilt, sønnen kom på Stenhus Kostskole, blev student i 1963 og tog i 1966 en HA fra Handelshøjskolen i København. Eddie Skoller fik ansættelse på Danfoss på Als og blev siden civiløkonom i Bladkompagniet, men satsede på en scenekarriere og debuterede 1969 i Tivolis Vise Vers-Hus med succes. Blev hurtigt et kendt navn, med sin fremførsel af sange som "I Middelhavet sardinen svømmer", "What Did You Learn In School Today" og "En Enkel Sang Om Frihed". Fik sin egne show, optrådte på TV, i musicals som Hair og Jesus Christ Superstar samt i revyer, var en tid direktør for Hjørring Revyen. Spillede på film med i Bent Christensens Hovedjægerne, Frank Hvam og Casper Christensens komedie Klovn og havde rollen som pianisten Leo Mathisen i Jesper Høms film Take It Easy. Var tillige populær i udlandet og gæsteoptrådte både i Europa, USA samt Australien. Spillede i fritiden tennis, var i flere år makker med komponisten Bent Fabricius-Bjerre. Eddie Skoller udgav i 2016 erindringsbogen Det er næsten som at ha' været der selv. |
|