© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Édouard Juda Colonne | Fransk violinist og dirigent Født mandag den 23. juli 1838 i Bordeaux, Frankrig Død mandag den 28. marts 1910 i Paris, Frankrig |
Mini-biografi: Var søn af en italiensk musiker, mestrede som 8årig at spille harmonika og flageolet, en fransk spaltefløjte, begyndte 1855 at studere violin på Musikkonservatoriet i Paris og vandt snart en førstepris. Édouard Colonne var i årene 1858-67 første violinist ved Opéra de Paris og spillede samtidig 2. violin i Lamoureux kvartetten, dirigerede 1871 koncerter på Grand-Hôtel og 1873 Jules Massenets musik ved opsætningen af Leconte de Lisles drama Les Érinnyes. Colonne grundlagde 1873 Concert national på Odéon Théatre, ved flytningen til Théâtre du Châtelet omdøbt til L'Association Artistique du Châtelet eller Concerts Colonne. 1878 mødte Colonne den russiske komponist Tjajkovskij, der var i Paris i anledning af premieren på sin 4. symfoni, de bevarede kontakten og Colonne blev inviteret på gæsteoptræden i Rusland. Havde gerne musik af Wagner, Mahler og Saint-Saëns på repertoiret, men fandt også stor interesse i Hector Berlioz, der ellers var mere populær i England og Tyskland end i sit hjemland Frankrig. Colonne stod på dirigentpodiet til sin død og var på turné med orkesteret overalt i Frankrig og flere steder i udlandet. |
|