| Mini-biografi: Var søn af borgmester Edvard Diderik Ehlers, blev 1880 student, tog 1887 medicinsk kandidateksamen. Studerede 1890 dermatologi i Berlin, Breslau, Wien samt Paris, blev derefter reservelæge ved Kommunehospitalets afdeling for hud- og kønssygdomme. Edvard Ehlers forsvarede i 1891 disputatsen Ekstirpat ionen af den syfilitiske Initiallæsion for doktorgraden. Foretog adskillige rejser til bl.a. Norge, Island, Balkan-halvøen, Spanien, Kreta samt Dansk Vestindien for at studere spedalskhed. Fandt nye arnesteder for sygdommen, så en mulighed for udryddelse ved isolering i spedalskhedsasyler og fik med støtte af The independent Order of the Odd-fellows' danske afdeling oprettet sådanne på Island samt St Croix. Stiftede og var redaktør af det internationale tidsskrift Lepra, var ophavsmand til spedalskhedskonferencerne, afholdt første gang 1897 i Berlin 1897 og ledede den dansk-franske spedalskhedsekspedition til Dansk-Vestindien i 1909. Ehlers foretog vidtrækkende studier af prostitutionen i Danmark, blev 1902 professor, var formand for Dansk Forening til Kønssygdommenes Bekæmpelse, for Københavns Venstreforening, medlem af Københavns Borgerrepræsentation, kontrolkomiteen for forsikringsselskabet Haand i Haand, generalsekretær og bestyrelsesformand i Sønderjydsk Fond. Var medlem af flere lærde selskaber i udlandet, modtog Prinsen af Wales' pris, Prix Hugo samt Prix Monbinne. Lagde navn til bindevævssygdommen Ehlers-Danlos syndrom. Udnævnt til Dannebrogsmand, Ridder af Dannebrog og Kommandør af 1. grad. |
Vestre Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke)