| Mini-biografi: Voksede op i et hjem præget af fattigdom og Edvard Weies vej til kunsten var ikke let. Søgte, efter at have uddannet sig til malersvend, forgæves ind på Akademiet. Kom først i 1905, 25 år gammel, på Kristian Zahrtmanns skole. Mødte her vordende modernister som Harald Giersing, Sigurd Swane og Gustaf Wolmar. De præsenterede sig sammen i 1910, på udstillingen "Ung dansk Kunst". Weies tidligste billeder fra Christianshavn er i en afdæmpet, gråstemt naturalisme. Men under opholdet i Italien klarede farven op, som i Fra Amalfi (1907). De følgende arbejder kendetegnes af en stadig friere penselskrift og tiltagende farvepragt og lysfylde, f.eks. Mindet, Christiansø (1912) og det blev snart klart at Weie var en af generationens største koloristiske begavelser. Tilbragte gerne somrene på Christiansø, tiltrukket af det stærke lys og øens næsten sydlandske farver. Arbejdede, sideløbende med opstillinger og landskaber, med frie, fantasibårne figurkompositioner med mytologisk eller litterært udgangspunkt og betragtede selv disse billeder som sine vigtigste. Weies form ændrede sig markant med årene. De tidlige arbejder er detaljerige, mens sene arbejder som Faun og nymfe (1941) er sat op med få, brede strøg og en akvarelagtig, næsten tyngdefri farve. |
Vestre Kirkegård, København 2004