© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Edward the Confessor (Bekenderen) | Engelsk konge 1042-66 Født ca. 1003 i Islip, Oxfordshire, England - ( mangelfuld?) Død torsdag den 5. januar 1066 i London, England |
Mini-biografi: Englands næstsidste angelsaksiske konge og den sidste af huset Wessex. Faderen var Ethelred II the Unready og moderen Emma af Normandiet. Familien levede i eksil i Normandiet efter at danskerne havde invaderet England. Da Ethelred døde, tog Emma til England og giftede sig med Knud den Store, hvorved hun blev dronning over England, Danmark og Norge. Da Knud den Store døde, forsøgte Edward og hans bror Alfred, at få fjernet halvbroderen Harald Harefod fra tronen. Det mislykkedes, Alfred blev dræbt og Edward måtte flygte til Normandiet. Vendte tilbage i 1040 da Harald døde og kom på tronen med Halvbroderen Hardeknud som medregent, til 1042 hvor Hardeknud døde, herefter regerede Edward alene til sin død. Kongemagten i England var svag, landet var opdelt i shires, som blev ledet af jarler, der havde den egentlige magt. 1045 blev Edward gift med Edith af Wessex, datter af oprørslederen Godwin, som blev udvist i 1051. Edward vendte tilbage året efter og fik sin titel tilbage. Det blev sønnen Harald Godwinson, der af et rigsråd blev valgt til konge efter Edward, som ikke havde efterladt sig sønner. Westminster Abbey er grundlagt af Edward i årene 1045-50. Efter sin død er han blevet kåret til helgen. |
|