© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eggert Christoffer Achen | Dansk arkitekt Født onsdag den 30. november 1853 i Kvislemark, Næstved Død lørdag den 20. december 1913 i Aarhus |
Mini-biografi: Var søn af en apoteker, kom efter skoletiden i lære som tømrer og gik på Teknisk Skole. Blev 1872 optaget på Kunstakademiet i København, gik i almen forberedende klasse, var konduktør hos Ferdinand Meldahl og Vilhelm Dahlerup ved bl.a. Det Kongelige Teater og Hotel d'Angleterre. Foretog en enkelt udlandsrejse til Italien. Eggert Achen fik omkring 1877 egen tegnestue i Randers, blev frimurer og var medstifter af logen St. Martin, under Den Danske Frimurerorden, tegnede sammen med Frits Uldall ordenens bygning og stod for flere offentlige bygninger i Randers og omegn. Achen flyttede til Aarhus omkring 1895, tegnede også her en loge-bygning, et 3-etages hvidkalket palæ, de to restauranter Varna og Ørnereden i Marselisborgskovene samt en fabrik med tilhørende villa. Havde som arbejdsområde især Midt- og Sønderjylland, tegnede bl.a. Teknisk Skole i Hobro, Sparekassen for Hobro og Omegn, Borger- og Realskolen i Mariager samt foretog flere restaureringer af herregårde og specialiserede sig i hotelombygninger. Achen sad i årene 1885-89 som medlem af Randers byråd og var 1910-13 formand for Dansk Arkitektforening, en sammenslutning af arkitekter med håndværkerbaggrund. Var bror til maleren Georg Achen. |
|