© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eigil Skov Jørgensen | Dansk elektromekaniker og modstandsmand Født fredag den 7. juli 1922 i København Død fredag den 12. februar 2016 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en sømand, fik efter endt skolegang en uddannelse som elektromekaniker og var kun 18 år da Danmark blev besat af tyskerne, men blev som mange unge hurtigt en del af modstandsbevægelsen. Blev tilknyttet undergrundshæren, deltog i forskellig illegal aktivitet i "Korps Aagesen", "Holger Danske" gruppen samt Studenternes Efterretningstjeneste. Eigil Skov Jørgensen gjorde også stor nytte ved hjælp af sit fag, drev under dæknavnet Foss et illegalt våbenværksted, producerede her efterligninger af britiske stengun maskinpistoler og reparerede illegale våben. Deltog også i efterretningstjenesten, den illegale presse, industrisabotage samt sabotagehandlinger. Var i 1944, ved krigens afslutning, med ved angrebet på Lundtofte Flyveplads. Var ofte tæt på at blive opdaget, men slap trods sit farlige arbejde, helskindet gennem krigen og i frihedssommeren 1945, blev våbenværkstedet udstillet i "Det kæmpende Danmark" og siden flyttet til Frihedsmuseet ved Toldboden i København. Jørgensen var efter besættelsen ansat i rederiet Lauritzen et stykke tid, etablerede siden sit eget firma med produktion af oliefyr og fik derigennem tildelt adskillige tillidshverv i oliebranchen. Jørgensen var tillige leder af en del foreninger, hvor veteraner fra modstandsbevægelsen mødtes. |
|