© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Einar Nerman | Svensk tegner Født lørdag den 6. oktober 1888 i Norrköping, Sverige Død onsdag den 30. marts 1983 på Lidingö, Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Afbrød som 17-årig skolegangen på gymnasiet og begyndte en uddannelse på Konstnärsförbundets skole i Stockholm. I 1908 rejste Nerman til Paris for at studere på Académie Colarossi og fortsatte 1909-10 hos Henri Matisse. Efter hjemkomsten til Sverige skiftede Nerman i 1912 spor og blev elev på Elin Svenssons teaterskole og året efter gav Anna Behle ham danseundervisning. I 1920'erne var Nerman i London, hvor han til magasinet "The Tatler" tegnede sort-hvide karikaturer af tidens kendte. Tegnede også for det fashionable magasin "Eve". Under anden verdenskrig var Nerman i New York, hvor han arbejdede for "Journal-American". Har også optrådt som danser, holdt kunstudstillinger og leveret humoristiske tegninger til ugebladet "Söndags-Nisse" og andre blade. Var også musikalsk begavet, skrev sange og musik, bl.a. melodier til mange af sin bror Ture Nermans digte. Nerman skabte en serie berømte portrættegninger af Greta Garbo, hvoraf en blev brugt til et svensk frimærke i 2005 i 100-året for hendes fødsel. Nerman illustrerede flere av Selma Lagerlöfs romaner og malede portrætter af bl.a. Lilleprinsen på Haga, den senere kong Carl XVI Gustaf. Nermans mest kendte værk er etiketten Solstickan på tændstikæsker. Bogen Caught in the Act (1976) er et udvalg af hans tegninger. |
|