© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Elias Sehlstedt | Svensk digter Født torsdag den 8. december 1808 i Härnösand, Sverige Død mandag den 22. juni 1874 i Stockholm, Sverige |
Mini-biografi: Var søn af en købmand, kom i gymnasiet og var allerede begyndt at vise talent for at digte, skrev bl.a. Byxorna, der dog først blev udgivet i 1832. Elias Sehlstedt blev optaget på Uppsala Universitet i 1829 og begyndte et jurastudium, men måtte slutte da faderen var død og pengene var blevet små. Tjente i stedet til føden som huslærer og fik trykt en del af sine lyriske digte i forskellige aviser under signaturen —dt, udgav i 1832 samlingen Norrlandsblommor, senere kom forskellige andre digtsamlinger: Knäppar på lyran, Småplock på vers, Fiskmåsen m.m. Digtene var satiriske, men med godhjertet lune og fulde af underfundig humor. Sehlstedt blev ansat som tolder i 1836, i 1851 forfremmet til toldinspektør, flyttede til byen Sandhamn i Skærgården, skildrede tilværelsen og sine oplevelser her, både i digte og på malerier. Forfatteren Carl Snoilsky udgav i 1892 en samling af Sehlstedts sange og viser rigt illustreret af Carl Larsson. Blandt de mange værker er et af de kendteste nok "Litet bo jag sätta vill", som på dansk kom til at hedde "Jeg en gård mig bygge vil". Sehlstedt var fattig, men beskeden og var taknemmelig for den årlige understøttelse på 500 kr. fra det Svenske Akademi. |
|