Mini-biografi: Var datter af en norsk major, flyttede ved faderens død med sin danske mor til København og tog eksamen her 1829. Giftede sig 1834 med Frederik Boisen, en søn af biskop P.O. Boisen, parret bosatte sig i Store Heddinge, hvor manden skulle være hjælpepræst og lærer. Boisen blev 1837 sognepræst for Skørpinge og Fårdrup ved Slagelse, hvor de måtte bo i en faldefærdig præstegård. Eline Boisen lagde et stort arbejde i at få det til at fungere og få præstelønnen til at række, tilværelsen var hård med sygdom, aborter, fødslen af 11 børn, hvoraf de 3 døde, men 1850 flyttede familien til Vilstrup sogn ved Haderslev og økonomien blev lidt bedre. Eline Boisen havde respekt for autoriteter, men ville have lov til som kvinde at tænke, tro og tale frit, var kritisk overfor grundtvigianere og dermed uenig med sin mand. Begyndte i 1856 at skrive sine erindringer, var ærlig og selvkritisk og fik afløb for sin bitterhed over mandens politiske engagement. De 47 tætbeskrevne stilehæfter med erindringer, der var beregnet til efterslægten, blev 1924 deponeret på Rigsarkivet, forsvandt og blev først fundet i 1985 på Rødkilde Højskole, de blev udgivet i sin helhed 1999 under titlen Eline Boisens erindringer. |