| Mini-biografi: Blev uddannet 1921-26 på Kunstgewerbeschule i Wien i maleri og glasmaleri og vakte opmærksomhed med store dekorationer til moderne byggeri og med sit glasmaleri. Foretog studierejser til Paris 1926, 1930 og New York 1928-29, før hun 1931 bosatte sig i København ved ægteskabet med Hans Scherfig. De tog på længerevarende ophold i Østrig, Krim, Jalta, Grækenland og Norge. Elisabeth Karlinsky knyttede forbindelse til Corner-gruppen og det ændrede hendes malemåde til en mørkstemt kolorit og stram formopbygning. Malede senere naturalistiske landskaber i en levende penselføring i en varm og frodig kolorit. Hendes blomstermotiver, figurstudier og havebilleder er nuancerede sansninger af sommer- og vinterlys, tyste og stemningsmættede. Beskæftigede sig med mange teknikker fra olie og akvarel, blyant og tuschlavering til glasmaleri, klude- og papirklip. Af Elisabeth Karlinskys værker kan nævnes Selvportræt (1933), Grantræer (1937), Piger (1939), Pigen i haven (1941), Tidligt forår (1943), Esrom Sø (1944), Dammen i haven (1957), Læsende pige (1963), Blomstrende kaktus (1964), Snelandskab (1965), Klitterne (1967), Portræt af Christine (1970) og Forårsmarker (1982). Illustrerede Hans Scherfigs bøger Hellas (1949), Skorpionen (1953), Dammen (1958) og Den lange dag (1979). Leverede desuden tegninger til Socialdemokratens tillæg "Hjemmets Søndag", Land og Folk samt Folkets Jul. |
Assistens Kirkegård, København 2003
