© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Eliza Fonnesbech-Sandberg | Dansk forfatter og arkæolog Født fredag den 29. september 1950 på Frederiksberg Død mandag den 8. juli 2002 |
Mini-biografi: Tog 1981 en magistergrad på Københavns Universitet, afsluttede studiet med et speciale om danske guldfund i germansk jernalder, hovedresultaterne blev offentliggjort i videnskabelige tidsskrifter og siden brugt af fagfolk. Eliza Fonnesbech-Sandberg blev ansat som faglig sekretær ved Københavns Amts-museumsråd med base på Søllerød Museum, blev den første arkæolog med fast tilknytning til Københavns Amt og fik skabt politisk forståelse og personalemæssige rammer for amtsarkæologisk arbejde. Blev 1987 formand i Amtsmuseumsrådet, flyttede samme år det amtsarkæologiske sekretariat fra Søllerød Museum til Albertslund på borgmesterens invitation. Havde intentioner om at styrke udviklingen af en kulturhistorisk museumsdannelse på Københavns vestegn og bragte perspektivet på bane, hver gang der var en mulighed for det. Fik 1997 sæde i Det Grønne Råd for Københavns Amt og var lige blevet genudnævnt for en fireårs-periode som repræsentant for Københavns Amtsmuseumsråd. Indgik i amtslige og kommunalt nedsatte arbejdsgrupper for at fremme sin hjertesag, hvilket lykkedes i 2002, med oprettelse af Museet på Kroppedal som statsanerkendt museum. Eliza Fonnesbech-Sandberg stod som leder af udgravningerne før bygningen af nogle af Torstorp-byerne i Høje-Taastrup, tog initiativ til udgravninger af over 2000 bygningslevn fra oldtiden, hvilket gav en enestående indsigt i landskabets bebyggelseshistorie fra bronze- og jernalderen. Har modtaget Westerby Fondens rejselegat. |
|