Mini-biografi: Var datter af en bankmand, rejste som syttenårig til Danmark for at blive tjenepige i Gislev Præstegård på Fyn, mødte her sin kommende ægtefælle Frederik Schepelern, de giftede sig to år efter. Familien var centralt placeret i de københavnske kredse, der sammenknyttede frelse og socialt arbejde. Svigerfaderen havde oprettet en menighedspleje og var overdirektør for de massmanske søndagsskoler, hvor kvinder samledes til opbyggelse og undervisning. Ægteparret og deres fire børn flyttede 1905 til Aarhus, hvor manden skulle være kapellan ved Vor Frue Kirke. Da den offentlige prostitution blev afskaffet begyndte Ellen Schepelern at tage på gade- og beværtningsmission, talte med de prostituerede, uddelte bøger, brugte penge fra sit eget husholdningsregnskab, fik efterhånden tilknyttet flere medhjælpere og de første skridt til Kvindehjælpen (KH) var taget. Det blev med årene til et storstilet foretagende med mange institutioner. Det var svært at skaffe penge, man forsøgte uden held at skaffe kvinderne ud på arbejdsmarkedet, så projektet blev ændret til beskyttede arbejdspladser med syning, vask og vævning. Der var brug for, at kvinderne kunne bo og leve beskyttet, man fik tilladelse til flere landsindsamlinger og KH blev i stand til at købe flere bygninger og åbnede bl.a. en husholdningsskole. Ellen Schepelern modtog 1922 Fortjenstmedaljen i guld. |