© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Elisabeth 'Ellis' Tardini | Dansk husholdningskonsulent og politiker Født mandag den 5. april 1915 i København Død mandag den 19. april 1982 i Gentofte |
Mini-biografi: Var datter af en kontorchef, gik på Suhrs Seminarium, tog 1935 eksamen og blev 1937 ansat som husholdningskonsulent på Frederiksberg, med ansvar for kommunens Gas-, Vand- og Elektroudstilling på Gammel Kongevej. Var leder af demonstrationslokalet til 1966 og viste husmødrene det nyeste teknologi indenfor husholdning. Ellis Tardini blev 1941 den første rejsesekretær for Det Konservative Folkepartis Kvindeudvalg, holdt under besættelsen demonstration om krigshusholdning, var i 1945 på en landsdækkende turné om syltning uden sukker, arrangeret af Tørsleffs Husmoderservice og instruerede samme år en husholdningsdemonstrationsfilm. Blev 1950 formand Dansk Kvindesamfunds Gentofte-kreds, 1953 distriktsformand for Nordsjælland og hovedstyrelsesmedlem, var 1958-61 næstformand i et ledelsesteam med Lis Groes. Ellis Tardini optrådte fra 1961 som kok i Husmoderens TV-Magasin, hvor Lis Møller var programvært, deltog i over 40 udsendelser, udgav siden sine opskrifter i bogen Mad fra TV-køkkenet og fik tillige udgivet bl.a. Supper & saucer, Juleretter, Ris og pasta, Grill på mange måder samt Mad og mekanik. Sad i årene 1970-81 som kommunalbestyrelsesmedlem i Gentofte, var formand for anlægsudvalget og arbejdede ihærdigt for at få udbygget idrætsanlæg og legepladser. Var mor til tre børn, heriblandt filmproduceren Ib Tardini. |
|