© www.gravsted.dk 2003, 2024
| El Pescaílla f. Antonio González Batista | Spansk sanger og musiker Født søndag den 25. januar 1925 i Barcelona, Catalonien, Spanien Død fredag den 12. november 1999 i Madrid, Spanien |
Mini-biografi: Nedstammede fra en sigøjnerfamilie og var søn af en fisker, hjalp som dreng sin far med at sætte garn ud og var med når denne om aftenen underholdt med sang samt guitarspil på baren El Tablao de la Pava. Antonio Batista var selv musikalsk og begyndte snart at spille og synge rundt om i Barcelona, var i 1940'erne blevet kendt som skaberen af den catalanske rumba og var en mester til at markere rytmen med håndklap, en præcis guitar, nogle cajón trommer og knæk på stemmen. Blev kendt under navnet El Pescaílla og skrev i begyndelsen af 1950'erne kontrakt med den kendte og forgudede sangerinde Lola Flores i Madrid, de forelskede sig, blev gift i 1958 og fik med tiden tre børn, der alle blev kendte sangere. El Pescaílla akkompagnerede og støttede sin hustru, men holdt sig mest i baggrunden og levede de sidste 20 år af sit liv som eneboer. Var med i enkelte af hustruens film og vil blive husket for sin fremførelse af sange som "Garota de Ipanema" (The Girl from Ipanema) og "En La Noche", (Strangers In The Night). |
|