© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Else Kirsten Tove Alfelt | | Dansk maler Født fredag den 16. september 1910 i København Død fredag den 9. august 1974 i København |
Mini-biografi: Var datter af en bankassistent, kom på børnehjem da forældrene blev skilt og begyndte her at tegne. Kom som 15årig på Teknisk Skole og søgte to år efter forgæves at komme på Kunstakademiet. Valgte så at lære malerkunsten selv, ved at gå på museer og male kopier af bl.a. Rembrandts værker. Tjente penge ved at sidde model og kom her i kontakt med kunstnermiljøet. I 1933 på Den Internationale Højskole i Helsingør, traf Else Alfelt Carl-Henning Pedersen som hun giftede sig med året efter. Debuterede i 1936 på Kunstnernes Efterårsudstilling, der ellers i årevis havde afvist hendes billeder. Der var ikke salg i abstrakt kunst, så ægteparret havde til tider svært ved at forsørge deres to døtre. Blev i 1945 inviteret til Sverige, hvor bjerglandskaberne betog hende og forløste Else Alfelts talent. Ægteparret var medlem af Cobra-gruppen og Else Alfelt var den første af medlemmerne, der fik bestilling på en offentlig udsmykning. Det blev Regnbuen på Rungsted kommuneskole, udført i mosaik. Det førte flere opgaver med sig, bl.a. på Langeliniepavillonen og Else Alfelt rejste selv til Italien efter farveglaspladerne. Fik Tagea Brandts Rejselegat 1961 og i 1973 Thorvaldsens Medalje. Ægteparret har museum i Herning. |
|