© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Marius Emanuel Gregers f. Jensen | Dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og skuespiller Født onsdag den 28. december 1881 i Horsens Død torsdag den 21. marts 1957 i København |
Mini-biografi: Var søn af en skomager, tog navneforandring fra Jensen i 1905, debuterede som 16årig på Horsens Sommerteater og optrådte herefter i provinsen. Omkring 1909 tog Emanuel Gregers til København, fik her roller på Nørrebros Teater samt Betty Nansen Teatret. Blev i 1921 direktør for Casino, der lå i Amaliegade og var her i 10 år. Fik sin debut på film i 1912, blev året efter ansat på Filmfabrikken Danmark og blev hurtigt deres største stjerne. Kom i 1917 til Nordisk Film som instruktør samt manuskriptforfatter. En af Gregers' mest vellykkede film var Lavinen med Bodil Ipsen i hovedrollen. Emanuel Gregers var med i 30 stumfilm og vendte tilbage som instruktør da der kom lyd på filmen. Instruerede i 1937 Mille, Marie og mig, 1938 Bolettes Brudefærd og 1941 Alle går rundt og forelsker sig. Lavede sin sidste film i 1949. Havde 1943 fået biografbevilling til en biograf i Istedgade som Gregers døbte Casino. Var formand for Biografteaterejer-foreningen i en årrække og medlem af Filmsrådet fra 1946 til sin død. Giftede sig 5 gange, altid med skuespillere. Første gang med Ella Gregers, derefter Bodil Ipsen, Kiss Gregers, Marguerite Viby og sidst Ruth Egede Saabye. Var far til direktør Steen Palle Gregers. |
|