© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Rasmus Emil Holm | Kgl. Dansk kammersanger (Leder af Statsradiofonien) Født onsdag den 13. februar 1867 i København Død torsdag den 2. november 1950 på Frederiksberg |
Mini-biografi: Blev uddannet som operasanger på Det kgl. Teater og havde sin debut her i 1892. Rejste i 1893 til Tyskland, hvor Emil Holm medvirkede i bl.a. Bayreuth-festspillene under Cosima Wagners instruktion. Virkede som koncert- og operasanger i Leipzig, Dresden, Chemnitz og Nürnberg. Blev i 1896 hentet hjem til Det kgl. Teater. Drog i 1898 på ny til Tyskland og virkede i Breslau, Stuttgart og Düsseldorf. Vendte hjem til Danmark kort før 1. verdenskrig og blev sangpædagog og koncertsanger. Udnævntes 1925 til driftsleder for den nye Statsradiofoni og var her den myndige leder indtil 1937. Emil Holms store interesse for at bringe den klassiske musik ud til folket afspejlede sig i oprettelse af Radiosymfoniorkestret på eget initiativ. Her var det, at Emil Holm satte sine dybeste spor: Det fremragende symfoniorkester, som han lagde grunden til og byggede op i dets første tolv år. Indførte begrebet torsdagskoncerter, der blev berømte langt udenfor landets grænser og i årtier var en hjørnepille i dansk musikliv. |
|