© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Johan Ole Emil Horneman | Dansk komponist Født lørdag den 13. maj 1809 i København Død søndag den 29. maj 1870 i København |
Mini-biografi: Faderen var miniaturemaler, sønnen viste hurtigt talent for at tegne og ville uddannes inden for kunsten. Faderen ønskede dog, at Emil Horneman skulle studere musik og underviste ham selv i begyndelsen, fik siden Kuhlau som lærer. Horneman blev en dygtig klaverspiller, og blev i 1837 ansat på Det Kgl. Teater for at undervise i klaverspil. I 1844 åbnede han en kunst- og musikhandel i København og den blev hurtigt byens førende. Samtidig med at passe forretningen, komponerede Horneman en del sange og klaverstykker. Fortsatte Weyse-traditionen. Hans bedst kendte sange er "Dengang jeg drog af sted", "Kongernes Konge" og "Højt fra træets grønne top". Ved heldige opkøb af byggegrunde ved Frederiksberg Allé og Gammel Kongevej, anlagde han Lykkesholm Allé. Fik skabt sig en formue, der dog gik tabt da Horneman sammen med Georg Carstensen opførte forlystelsesstedet Alhambra. Var de sidste år af sit liv bestyrer i sønnens (C.F.E. Horneman) musikhandel og forlag. |
|