Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter

Født søndag den 17. juli 1870 i Vejle
Død mandag den 13. oktober 1941 i Haderslev

Mini-biografi: Var søn af en garvermester, tog 1885 præliminæreksamen i Herning, fik derefter arbejde på et kontor, studerede i sin fritid og tog dansk-juridisk eksamen 1890. Virkede fra 1895 som underretssagfører i Skjern, flyttede året efter til Esbjerg og blev 1898 valgt ind i byrådet. Erich Erichsen tog til Aarhus år 1900 og drev i fem år en sagførervirksomhed, flyttede så til København for at varetage en stilling som redaktionssekretær ved "København", blev 1918 politifuldmægtig i Viborg og efter genforeningen i Haderslev. Erichsen debuterede som forfatter i 1901 med Der er et yndigt Land, med skildringer af Esbjergs opkomst, derefter kom adskillige romaner og fortællinger, der omhandlede menneskelige problemer af alle slags som druk og utroskab, men også hæderlighed og kærlighed, religion og krig. I årene 1909-21 kom der en række bøger, som fik et stort publikum på grund af det hjertevarme tonefald og det hyggelige, underholdende indhold, bl.a. Lykkelige Mennesker og Juledage paa Birkelund. Erichsens største succes blev romanen Den tavse Dansker, om en dansksindet slesvigers oplevelser som tysk soldat under skyttegravskrigens rædsler. Bogen var blandt de første danske bøger om verdenskrigen, den nåede 27 oplag, Den store Dag i samme genre som Erichsen udgav 1919 nåede ikke samme succes.