© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Begtrup Holst | Dansk læge, fysikus og justitsråd Født søndag den 12. oktober 1828 på Ljørslev Præstegaard, Morsø Død fredag den 26. april 1907 i Ringkøbing |
Mini-biografi: Søn af sognepræsten i Eggeslevmagle ved Skælskør. Student fra latinskolen i Slagelse 1846, cand.med. 1854. Deltog i Treårskrigen som underskibslæge. Efter 2 års kandidattjeneste på Almindelig Hospital i København nedsatte Holst sig som praktiserende læge i Korsør. Var her fungerende stadsfysikus (embedslæge) under en voldsom koleraepidemi, som kostede 201 dødsfald blandt ca. 300 syge. Skrev om denne epidemi sin doktordisputats, som vakte opsigt, fordi Holst forkastede den gamle teori om, at kolera opstod som følge af miasmer, dvs. giftige uddunstninger fra jord og vand, og i stedet gik ind for, at sygdommen spredtes fra person til person ved hjælp af et smitstof og derfor kunne bekæmpes bl.a. med karantæneforanstaltninger. Praktiserede fra 1858 i Ringkøbing, hvor Holst blev så vellidt som læge, at hans praksis efterhånden omfattede det meste af Vestjylland. Fra 1859 desuden fysikus for Ringkøbing Amt. Medstifter af Den almindelige danske Lægeforening 1857, formand for Ringkøbing Amts Lægeforening 1860-1905. Medlem af Ringkøbing Byråd 1861-93 samt indehaver af mange andre tillidshverv. Justitsråd 1865, Kommandør af 1. grad af Dannebrogordenen 1905. |
|