© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Bertelsen | Dansk forfatter Født søndag den 25. september 1898 i Harboør/Harboøre, Lemvig Død tirsdag den 15. april 1969 i Bogense, Fyn |
Mini-biografi: Prøvede tidligt fiskerens farefulde liv, men tog senere en uddannelse på seminariet og virkede som lærer i en årrække, indtil han blev tvunget til opgive denne gerning på grund af tunghørhed. Fik arbejde på en sølvvarefabrik i Fredericia og lærte dermed arbejderens tilværelse at kende. I 1930 flyttede Bertelsen til København og levede siden som forfatter. Havde på det tidspunkt udgivet romanerne Havets Børn (1921), Vestkystfiskere (1925) og Revlernes Ridder (1930). Så fulgte en samling noveller Folk på en Fabrik (1932), holdt herefter pause indtil 1942, hvor hans hovedværk Harboørefolk udkom. Den består af tre sammenhængende romaner Dagen bryder frem, Mænd paa Havet og Kvinder ved Stranden. Det er fin hjemstavnsskildring om fiskerbefolkningens arbejde og hjemmeliv. Om det udbredte brændevinsdrikkeri ved århundredskiftet og om den vækkelse, som Indre Mission forårsagede. Bertelsen har udgivet flere digtsamlinger. En af dem er Blæst og blaa Vande (1939) med bl.a. "Limfjorden", der blev sat i musik af Poul Hamburger, som den populære sang "Blæsten går frisk over Limfjordens vande". |
|