© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik Brandt-Nielsen f. Erik Brandt Nielsen | Dansk overlæge Født fredag den 14. oktober 1910 i Esbjerg Død tirsdag den 15. september 1981 |
Mini-biografi: Var søn af en rektor, blev i 1929 student i Esbjerg, læste derefter medicin og tog embedseksamen i 1936. Videreuddannede sig i obstetrik samt gynækologi, fik anerkendelse i specialerne i 1952 og i kirurgi 1958. Forsvarede i 1951 sin disputats: Experiments on the oxytocin sensitivity of the rat uterus for en doktorgrad. Erik Brandt-Nielsen fik sit virke ved hospitaler, både i København samt provinsen, var bl.a. reservelæge ved fødselsafdelingen på Rigshospitalet og på Frederiksberg Hospitals gynækologiske afdeling samt overlæge ved Kolding Sygehus' obstetrisk-gynækologiske afdeling i årene 1961-80. Sad som formand for bestyrelsen for Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi 1972-74, var medlem af bestyrelsen for Jydsk Medicinsk Selskab 1962-68 samt for Dansk Medicinsk Selskab 1963-67. Skrev flere tidsskriftartikler om obstetriske og gynækologiske emner. |
|