© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Erik 1. Ejegod | Dansk konge 1095-1103 Født ca. 1055 i Slangerup - ( mangelfuld?) Død fredag den 10. juli 1103 i Paphos, Cypern |
Mini-biografi: Var den 4. søn af Svend 2. Estridsen, som blev konge af Danmark - moderen var en af kongens friller. Under oprøret mod broderen Knud kæmpede Erik ved hans side, men da Knud blev dræbt i Odense i 1086, drog Erik til Sverige i eksil. Imens regerede en anden bror, Oluf 1. Hunger, Danmark. Da denne døde i 1095, kom Erik Ejegod på tronen og arbejdede hårdt på at få helligkåret Knud. Ejegod ønskede også at få løsrevet den danske kirke fra Ærkebispedømmet Hamborg-Bremen. Med pavens velsignelse lykkedes det i 1103 og samtidig blev Knud 4. den Hellige helgenkåret. Der blev nu oprettet et selvstændigt dansk ærkebispedømme i Lund, med Asser som den første ærkebiskop. Samme år tog Erik Ejegod på pilgrimsrejse til Jerusalem. I Konstantinopel fik han en strålende modtagelse af kejseren, som gav ham nogle af den hellige Nikolaus relikvier, der blev sendt til Erik Ejegods fødeby Slangerup. Da man nåede til Cypern, døde Erik Ejegod pludselig og hans dronning Bodil rejste alene til Det Hellige Land, hvor hun døde - efter sigende på Oliebjerget. Parret havde sammen sønnen Knud Lavard, men uden for ægteskabet havde Erik, Harald Kejsa, Ragnhild, Benedikt og Erik Emune. Erik Ejegod efterfulgtes af sin bror Niels. |
|