Mini-biografi: Var søn af en gårdejer, blev 1951 student, kom derefter på Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i København og dimitterede 1957 som dyrlæge. Aftjente herefter sin militærtjeneste ved Forsvarets Lægekorps, blev 1959 videnskabelig assistent, siden reservedyrlæge samt lektor ved Ambulatorisk Klinik på Landbohøjskolen, som bl.a. førte tilsyn med og stod for behandling af dyrene i Zoologisk Have. Erik Eriksen havde altid været betaget af havens vilde dyr og fulgt med når direktør Axel Reventlow fortalte herom i radioen. Interessen samlede sig om brugen af injektionsvåben samt bedøvende pile, i en tid, hvor bedøvelse eller smertebehandling af dyr ikke var almindelig, Eriksen udviklede, forbedrede og tilpassede teknikken til anvendelse på vilde dyr samt hjortevildt, blev som pionér på feltet udfordret både teknisk samt farmakologisk, kunne efter 3 års forskningsarbejde, i 1978 forsvare disputatsen Medikamentel Immobilisering og Indfangning af vilde kreaturer og hjortevildt for en doktorgrad. Repræsenterede Dansk Veterinærmedicin samt Zoologisk Have i flere organisationer, som British Veterinary Zoological Society og World Association of Zoo and Wildlife Veterinarians, fra 1985 Justitsministeriets konsulent vedrørende Indretning m.v. af zoologiske haver, dyreparker og lignende, fra 1998 formand for Rådet vedrørende Hold af Særlige Dyr. Udnævntes til Ridder af Dannebrog. Var gift med professor Lis Eriksen. |