Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk læge og professor

Født søndag den 20. august 1871 i København
Død tirsdag den 6. februar 1945 i København

Mini-biografi: Var søn af en forsikringsdirektør, blev 1889 student og tog 1896 lægeeksamen, fik udmærkelse for universitetets prisopgave: Prostata hypertrofiens behandling. Blev kandidat på Frederiksberg hospital, var i tre år prosector anatomiæ hos professor J.H. Chievitz, skrev disputatsen Om Nyrernes Anatomi og deres Udvikling og forsvarede den 1902 for en doktorgrad. Erik Hauch gjorde kandidattjeneste ved Blegdamshospitalet, Frederiks Hospital samt Oringe Sindssygehospital og blev 1903 kandidat samt klinisk assistent hos Leopold Meyer ved Den kgl. fødsels- og plejestiftelse. Var på studierejse til 1906, blev ved hjemkomsten underaccoucheur og 1. reservelæge hos Meyer. Udnævntes 1910 til overaccoucheur ved fødeafdeling B på Rigshospitalet, til leder af den tilknyttede jordemoderskole og til formand for jordemodereksaminationskommissionen, blev 1917 udnævnt til professor ved jordemoderskolen. Udgav 1919 Haandbog for Jordemødre som afløser for Asger Stadfeldts Lærebog i Jordemoderkunsten. Hauch var formand for Den almindelige danske jordemoderforening, for forsikringslægernes bestyrelse og forretningsudvalg, for Foreningen for gynækologi og obstetrik samt medlem af styrelsen for Nordisk kirurgisk forening. Præsident for Nordisk forening for gynækologi og obstetrik, medlem af retslægerådet, læge ved Forsikringsaktieselskabet Hånd i Hånd og redaktør af Acta obstetricia et gynecologica scandinavica. Blev udnævnt til Ridder af Dannebrog, Dannebrogsmand samt til Kommandør af 2. og 1. grad.