Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Svensk skuespiller

Født fredag den 11. august 1911 i Kalliokoski, Uudenmaan lääni (Nylands län), Finland
Død søndag den 11. marts 1973 i Solna, Stockholm, Sverige

Mini-biografi: Var søn af en norsk glaspuster, kom som 7 årig, under Borgerkrigen, med familien til Småland i Sverige. Fik efter skoletiden en uddannelse som glasværksarbejder og var i flere år ansat på Emmaboda Glasværk. Havde en drøm om at blive skuespiller, meldte sig ind i en amatørteaterforening og optrådte bl.a. i flere revyer. Erik Hell kom 1939 ind på Dramatens elevskole, var den ældste elev, der nogensinde var blevet optaget, afsluttede uddannelsen 1942 og havde til 1943 spillet adskillige roller på nationalscenen. Optrådte siden ved forskellige scener i bl.a. Helsingborg samt på Norrköping-Linköpings Stadsteater og medvirkede flere gange på tv-teatret. Kom 1966 tilbage til Dramaten og var resten af livet en del af teatrets faste stab. Hell fik sin filmdebut 1940 i Alf Sjöbergs Den blomstertid og medvirkede siden i omkring 70 film- og tv-produktioner. Var 1944 med i Den osynliga muren, 1951 i Astrid Henning-Jensens film Kranes konditori og samme år i Hon dansade en sommar med Ulla Jacobsson i hovedrollen, var 1965 med i det dansk-svenske erotiske drama Jeg - en kvinde, havde rollen som far til hovedpersonen Siv spillet af Essy Persson, mens moderen blev spillet af Tove Maës. Hell var gift med skuespilleren Öllegård Wellton.